Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

The Legends Bar inviterer hermed til en eksklusiv musikalsk oplevelse torsdag d. 4/6-2020.

Kom helt tæt på Pernille Højmark.

Du får her mulighed for at opleve Pernille Højmark i intime rammer. Dennis Flacheberg vil sætte den folkekære sanger/skuespiller/forfatter i stævne med spørgsmål om livet på og bag scenen.

Hvordan er Pernille sprunget ud som sanger?

Hvordan kombinerer Pernille sine mange talenter i sit professionelle virke?

Spiller hun selv et instrument?

Hvad gør hende mest glad og hvad frygter hun mest?

Hvordan er livet som freelancer?

Bliver hun nervøs når hun skal optræde?

Hvordan forbereder man sig til at skulle på scenen?

Det kan være nogle af de spørgsmål som du får svar på denne aften. Du vil med garanti få ny viden om aftenens gæst samt et smil på læben.

Du vil komme til at høre nogle af Pernilles egne sange, et par af hendes ynglings numre og historien om hvorfor hun holder af netop de sange.

Numrene vil blive udført i en akustisk indpakning, hvor der bliver fokus på den gode melodi og stemme.

Der er lagt op til en aften med god mad og en særlig musikalsk oplevelse, som du kun kan få på The Legends Bar til denne række Samtale-Koncerter.

Pernille Højmark fik sit folkelige gennembrud med TV filmen Superdame i 1991. Hun blev færdiguddannet som skuespiller fra Århus Teater i 1983. En lang række teater roller blev det til op igennem firserne og halvfemserne på Gladsaxe Teater, Det Kongelige Teater, Det Danske Teater, Folketeatret m.fl. En række filmroller i b. la. En gang Strømer, Flamberede Hjerter, Sirup, Himmel og Helvede, kulminerede med en Bodil for bedste i birolle i 1993 i Sort Høst.

I DR´s store succes Taxa, cementerede Pernille sit image som ” Folket Datter ” og ramte igen plet i TV serien Krøniken.

Pernille startede i 1988, sammen med Kim Kidholm, festorkesteret Sweethearts. Det er blevet til 9 album udgivelser og 1500 koncerter igennem 28 år.  Som sanger har hun medvirket på adskillige støtteudgivelser, b. la. Hvor små vi er, der modtog 13 gange platin og indsamlede et betydeligt beløb til tsunamiofrene i Sydøstasien.

Pernille har de senere år været på to succes- turneer med et udvalg af revyviser fra revyernes guldalder.

Pernille Højmark debuterede som forfatter med bogen Sande Løgne i 1998 og med biografien Først nu forstår jeg intet, fra 2013 er Pernille blevet en populær foredragsholder i det ganske land.

I 2018 udkommer hendes første soloalbum. Førstesinglen “simpelthen fantastisk” kan i øjeblikket høres på Danmarks Radio P4.

Dennis Flacheberg er guitarist/sanger/sideman med base i Glostrup. Han har studeret på Syddansk Musikerkonservatorium og er i dag freelance musiker, booker og familiefar. Han har bl.a. spillet/indspillet med L.I.G.A, Back to Back, Page Four, Lis Sørensen, Johnny Logan og mange andre.

Bemærk at koncerten er en lyttekoncert hvorfor vi opfordrer til at indleve sig i showet, Dvs man primært tanker op i baren før, under pausen og efter koncerten.

The Legends Bar
Østergade 12, 3600 Frederikssund