Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Koncerten afvikles i det opstillede telt på pladsen foran Tante Olga, som en hilsen fra Randers Festuge og Tante Olga, samt en bekræftelse på livet går videre og vi beholder Ja-Hatten på.

Teltet er åben med arrangementer fra den 14. – 16. august og er, som sådan, et af samlingsstederne i denne alternative Randers Festuge.

Så lørdag den 15. august træder Peter og De andre Kopier op på scenen i teltet på pladsen foran Tante Olga, som de har gjort mange gange den sidste lørdag i Randers Festuge. Og, det har været en bragende succes hver gang. Der er blevet sunget og hygget til alle de bedste sange med Gasolin og Kim Larsen.

Peter og De Andre Kopier er nemlig altid et stort tilløbsstykke - og det med god grund. Bandet leverer nemlig på højt niveau med en overlegen stil og respekt for de medbragte melodier fra Gasolins repertoire. Deres imitation af Gasolin og Larsen er så tæt på originalerne, at man tror det er løgn. 

Kim Larsens sange har skrevet sig ind i vore hjerter og bundfældet sin helt egen DNA i vores fælles danske sangskat. En stor del af Gasolins og Larsens sange, samt anekdoterne omkring dem, fremfører Peter og De andre Kopier med største glæde, energi og respekt, hvor også publikum bliver inviteret til fællessang indtil midnat.

Peter og De Andre Kopier har siden starten, spillet tæt på 2000 koncerter og bandet vender nu igen tilbage til Randers Festuge og gir’ den alt hvad den kan trække på pladsen ved spillestedet Tante Olga.

Indløs returbillet til de glade 70’er, drøn med op og ned af Rabalderstræde sammen med Smukke Linda og Stakkels Jim - det bliver en smuk sidste aften i Randers Festuge.

Frederiksbergs Kødforsyning har grillen i gang og ligeledes er MacAle’s køkken åben.
Alle myndighedernes forordninger følges selvfølgelig, hvilket bl.a. betyder der er maximum deltagerantal.
Også salg ved indgangen, såfremt der er plads.
Der sælges maximum 250 billetter.


Peter og De Andre Kopier

Lørdag 15 august, kl. 21.00
Lokation: Tante Olga

Billetpris:
Entre 195 kr. excl. gebyr.
225 kr. i døren.

Tante Olga
Søndergade 6, 8900 Randers