Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation
Da Ivan Pedersen gennemførte sin velbesøgte 40 års jubilæums-tour i 2006, havde han ikke forestillet sig, at der skulle blive behov for endnu en.

Men sørme jo! I 2016 - 50 år efter i 1966 at have startet sit ”pigtrådsorkester”, McKinleys, i Aalborg - kører Ivan stadig på med sangskrivningen, musikproduktionen, foredragene og turnévirksomheden, som sanger og frontmand.

I 2015 med hele tre bands: Backseat, Sing Sing Sing og egen trio. Og der er ikke gået ”gammelfar” i den, skulle vi hilse og sige. Snarere tværtimod. Med amerikanske og andre internationale hitlisteplaceringer - plus massevis af andre oplevelser undervejs på den turné, der nu har varet i 50 år, bliver der nok af stof til at forbinde de mange sange ved koncerten, som vil blive en rejse fra de naive 60eres guitarmusik - til den modne mands nuværende eftertænksomme, musikalske ståsted.

Der sammensættes til lejligheden et band, der elegant kan bestride et halvt århundredes stilarter. Så må vi se hvordan ”Hvor skal vi sove i nat” skal finde sin relevante plads i repertoiret.
Fredag den 23. sep. • Kl. 20.00

Døren åbner senest kl. 19.00 • Forsalg kr. 200,- + gebyr /Dørpris kr. 240,-
Medlemmer: Forsalg kr. 100,- + gebyr /Dørpris kr. 125,-

Bemærk: Stå & siddepladser

Rampelys
Bindslevs Plads 6, 8600 Silkeborg